Wow! Jeg troede at jeg ville have meget tid her i ferien nu hvor jeg ikke skal rejse... men virkeligheden er at jeg stresser mere rundt end til daglig. Jeg var bl.a. i Knuttenborg safaripark i går, og klappe et par geder med min bror.. som nu gerne vil have en der hjemme.
Så trillede vi rundt i tigerburet, og spottede et par tigere (efter at have siddet i bilkø i en time for at komme hen til buret... hvilket var nogle overraskende hyggelige timer).
Og jeg klatrede på parkens awesome legeplads med min lillesøster...
...hvilket er bare en af de mange fordele ved at have små søskende.... at jeg ikke skal vente på at få mine egne børn jeg kan følge efter for at få lov at komme op i klatretårnet altså... Btw var det klatretårn fyldt med fædre der havde lokket deres børn med derop!
I morgen tager jeg på en lille weekendtur til Malmø, men nu vil jeg...
(trommevirvel tak?)
....fortsætte med top 10 listen!!!
Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer, er en meget rørende fortælling om Oskar på 9 år, der har mistet sin far under 9/11. Et år senere er hans mor kommet videre og er nu sammen med Ron, og Oskar føler sig alene med sin sorg og er begyndt at gøre skade på sig selv. I sin jagt på en sidste rest af sin far, hænger han ud i faderens klædeskab, og her finder han en nøgle i en konvolut med navnet Black. Nu starter eftersøgningen på nøglens hemmelighed, og langsomt trækkes Oskar tilbage til den fatasifulde dreng han var før 9/11, i takt med at han møder flere og flere folk i New York med navnet Black som han håber vil kunne give ham nogle svar.
Det er en meget speciel oplevelse at læse Ekstremt højt og utroligt tæt på. Den filosofiske tilgang til emnet om at miste nogen ved et terror angreb, kommer især til udtryk ved den meget grafisk anderledes tilgang til bogen som medie. Det er Oscar selv der er fortælleren, og spredt igennem bogen finder man både billeder han har taget og håndtegnede rettelser i teksten, hvilket bare har en virkelig stor effekt på det forhold man opbygger til Oscar.
Det er klart en af mine yndlings bøger, og måske kunne det også blive din?
