Viser opslag med etiketten Hugo Cabret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hugo Cabret. Vis alle opslag

mandag den 25. juni 2012

The Invention of Hugo Cabret mod sommersnue.

Er hjemme med en sommersnue og lidt feber, så jeg lavede en kande grøn te hjembragt fra Paris, fandt lidt let hyggelæsning frem hvor historien foregår på en togstation i Paris, og drømte en lille smule om sommer i byerenes by....

Det er faktisk længe siden nu at jeg læste The Invention of Hugo Cabret af Brian Selznick første gang, men jeg glæder mig altid til at læse den igen, for den er bare noget særligt.

Egentlig tager det kun omkring 2 timer at læse den, på trods af størrelsen, men det er fordi der faktisk ikke er så meget tekst i den. The Invention of Hugo Cabret er helt uden for genre...

Det er ikke helt en roman...

Det er ikke helt en grafisknovelle...

Det er ikke helt en billedbog...

Men det er en stor hyldest til en fransk pioner inden for film Georges Méliès, og at læse/kigge i bogen giver lidt samme følelse som at se en stumfilm...

Bogen er en oplevelse i sig selv, og Scorsese kan godt pakke sin filmatisering og sine oscars sammen, for ved siden af bogen var den en stor skuffelse.

Den handler om den forældreløse dreng Hugo Cabret hvis far var urmager på et museum, og fandt en robot dér på loftet som han prøvede at reparerer. Da faderen brænder inde på museet, skal Hugo bo hos sin onkel, som også er urmager, på en togstation i Paris... men en dag forsvinder onklen, og af frygt for at blive sendt på børnehjem fortsætter Hugo onklens arbejde med urene skjult i vægene på stationen, så ingen opdager at han er væk.... men en dag bliver han opdaget af en legetøjsmager...

Læs den!
Den er et genialt mesterværk.