søndag den 30. juni 2013

Life of a Student.... Som alligevel lige fik læst Phoenix...

Vi kender det alle sammen.

Vi har den der tekst som skal læses til imorgen, men først skal vi lige have en kop kaffe, eller tjekke en mail og når vi så endelig sidder med teksten,  kommer mobilen med den der særlige lyd, der indikerer at facebook vil have din opmærksomhed, og ingen kan jo ignorere den kraftfulde instans der hedder facebook... Så vi tjekker lige hvad vores venner vil sige os, og ser den film en anden har lagt ud siden sidst vi var på... Og når vi kigger op, får vi lige øje på en bog i reolen, som vi bare virkelig gerne vil læse.





Det er den bog, som blev købt for længe siden... Men som har været ignoreret, til fordel for alle de tekster som voksenlivet har dikteret blev læst først...

Men nu kan vi ikke vente længere...

Så vi åbner bogen...

Går i gang med at læse....

Og næste gang vi kigger op er klokken 5 om morgnen, du skal tisse og er sulten... Listen af push-meddelelser på din mobil er så lang, at du ikke kan se den hele på lås op skærmen... Men bogen er færdig...

Og den var ekstraordinært god!

Stealing Phoenix (på dansk Soulfinders Phoenix) af Joss Stirling er anden bog i serien, om hvordan de syv sønner i familien Benedict finder deres soulfinders.

Læs anmeldelsen af den første i serien, Soulfinders Sky, Her

I Stealing Phoenix er det den næstyngste søn, Yves Benedict, der møder sin soulfinder, Phoenix, på en skoleudflugt til London, da hun prøver at stjæle hans taske. Phoeni et nemlig vokset op i en tyvebande, og bare fordi hun har fundet sin soulfinder, betyder det ikke at de sådan lige vil lade hende gå. Heldigvis for hende, er Bennedict familien berømt for at løse kriminalitet, og der går ikke langtid, før familien er samlet i London, for at rede Yves soulfinder, og stoppe tyvebanden.

Spændings niveauet er konstant i top, og man kan virkelig ikke lægge den fra sig, mår først man er startet. Det er ikke noget dybt litterært værk, men det er fantastisk underholdende, og hvis du kunne lide Soulfinders Sky, så må du ikke gå glip af Soulfinders Phoenix.