lørdag den 20. oktober 2012

Hjemmelavet hygge.

Ibsen og Co åbnede på Gammel Kongevej 108 28. september, og siden har mange af de caféglade Frederiksbergborgere været et smut forbi.


Der er ikke så mange pladser på Ibsen og Co, men netop det giver stedet en særlig ro som gør det til den perfekte café at medbringe sin bog på. I dag fik jeg en kop af deres fantastisk gode espresso med lidt mælk i, et stykke af deres enormt lækre espresso kage, og et ingefærshot (da jeg er lidt forkølet for tiden).

Alt deres bagværk er hjemmebagt, og det er lidt ligesom at besøge sin trendy slow-living veninde at være på Ibsen og co.

Jeg har tidligere på ugen også spist morgenmad derinde, og kan klart anbefale deres havregrød med banan, nødder og honning. Mums!

Du kan også blive venner med Ibsen og co på facebook  her.

fredag den 19. oktober 2012

...men nu er den et bogmærke.

Jeg læste engang en lille historie om månens mørke side. I historien var det der, alt der forsvinder ender.... hvis det er sandt, må der være en hulens masse bogmærker.

Bogmærker jeg ville ønske at jeg ejede:


Zentrum Studios Tiffany Style Etched Metal Bookmark Stylized Grape Arbor Silver

Personalized Quote Bookmark Hand Stamped Aluminum with Pearls - Personalized Bookmark, Custom Saying Bookmark

Leather bookmark - 'Tis as human a little story as paper could well carry - James Joyce quote Bookmark - Made to Order

Vintage Ribbon Bookmark


Da jeg var ny læser, fik man bogmærker forærende på børnebiblioteket... vi var en lille indspist læsegruppe der altid hang ud deroppe efter skole, og vi samlede på disse gratis bogmærker... jeg havde en æske fuld af dem... men det har jeg ikke længere. Så hvor er de?

Mine bogmærker i den virkelige verden:




Men ind imellem bliver jeg kreativ, og så sker der ting som det her....




De små satin bånd sidder snart i alt tøj jeg køber, og jeg klipper dem altid af. Før i tiden smed jeg dem bare ud, men nu har jeg fundet et formål til dem. Og jeg bliver ikke lige så trist af at miste et af dem, som hvis jeg mister det her.



Det har min mor lavet til mig af blomsterne fra min æreskrans, fra da jeg blev student, og jeg passer godt på, at det ikke ender på den mørke side af månen.

onsdag den 10. oktober 2012

Guilty Pleasure


-Er det pinligt at kunne lide paranormal fiktion med vampyrer?
-Måske lidt...
-Kan jeg lide paranormal fiktion med vampyrer?
-HELL YEAH!!!!

Hvorfor har vampyrer fået sådan et dårligt ry? Ja, Twilight-serien, med sine teenage problemer og budskabet om, "at hvis du ikke har en kæreste, så kan du lige så godt lægge dig til at dø i en skov", fik os alle til at krumme tæer, men nu er der gået flere år.

Kan vi ikke komme videre, så os der er besatte af paranormal fiktion, vi ikke skal stå og ligne én stor undskyldning i boghandlen? Jeg føler lidt at jeg skal bestille mine vampyr fix på net-shops... og det er jo ikke fordi det er porno vi snakker om... men hvis jeg fortæller at den bog jeg læser handler om vampyrer, så kan jeg bare se folks lille rul med øjnene imens de telepatisk skrige med en hånlig latter; "DU ER EN TWILIGHT FAN!". og det er jeg ikke...

...Tilgengæld er jeg nu blevet stor fan af 'Anita Blake, vampire hunter' serien.



...og nej, den har en ingen lighed med 'Buffy'... så lad vær med at se sådan på mig!

Jeg hentede de første 3 bind i den 18 bind lange serie på biblioteket i lørdags, i tirsdag hentede jeg bind 4 - 6... i dag,, onsdag er jeg næsten færdig med bind 4... jeg er besat.


Jeg læser ikke krimier... men smid et par zombier og en vampyr ind, og så er det åbenbart nok for mig, til at det bliver god litteratur. For 'Anita Blake' er en paranormal krimi serie.

Historierne udspiller sig i byen St. Louis i USA, i et alternativt univers, hvor vampyrerne i bedste 'True Blood' stil er blevet alment kendte, og med dem vareulve, zombier og andre "monstre". Hovedpersonen, Anita Blake, er necromancer, og arbejder for et firma der specialisere sig i at vække zombier, hun er konsulent for politiets paranormale drabsafdeling, hvor de efterforsker drabssager foretaget af "monstre", og så er hun vampyr jæger. Hun er altså ikke den store fan af, at vampyrerne skal have flere rettigheder, men som konsulent for politiet kan hun alligevel ikke sidde overhørig, når flere byens "Master Vampyrer" pludselig bliver fundet myrdet i bind 1. Efterforskningen bringer hende til vampyren Jean-Claude, som straks fatter interesse for hende, men hvor sandt er det at hun ikke er interesseret i ham?

'Anita Blake, Vampire hunter' serien har det hele, en skydeglad og macho lille kvindelig efterforsker, action, dødstrusler, blod, og et indviklet krimi plot som tvinger dig til at blive ved med at vende siderne. Jeg er hooked!

Hver bog har omkring 300 sider, og her halvt igennem bog 4 keder jeg mig ikke endnu.
Anbefaling hermed givet videre, trods den skam jeg føler, hvergang jeg sniger mig ud af biblioteket med et nyt bind.