lørdag den 20. oktober 2012

Hjemmelavet hygge.

Ibsen og Co åbnede på Gammel Kongevej 108 28. september, og siden har mange af de caféglade Frederiksbergborgere været et smut forbi.


Der er ikke så mange pladser på Ibsen og Co, men netop det giver stedet en særlig ro som gør det til den perfekte café at medbringe sin bog på. I dag fik jeg en kop af deres fantastisk gode espresso med lidt mælk i, et stykke af deres enormt lækre espresso kage, og et ingefærshot (da jeg er lidt forkølet for tiden).

Alt deres bagværk er hjemmebagt, og det er lidt ligesom at besøge sin trendy slow-living veninde at være på Ibsen og co.

Jeg har tidligere på ugen også spist morgenmad derinde, og kan klart anbefale deres havregrød med banan, nødder og honning. Mums!

Du kan også blive venner med Ibsen og co på facebook  her.

fredag den 19. oktober 2012

...men nu er den et bogmærke.

Jeg læste engang en lille historie om månens mørke side. I historien var det der, alt der forsvinder ender.... hvis det er sandt, må der være en hulens masse bogmærker.

Bogmærker jeg ville ønske at jeg ejede:


Zentrum Studios Tiffany Style Etched Metal Bookmark Stylized Grape Arbor Silver

Personalized Quote Bookmark Hand Stamped Aluminum with Pearls - Personalized Bookmark, Custom Saying Bookmark

Leather bookmark - 'Tis as human a little story as paper could well carry - James Joyce quote Bookmark - Made to Order

Vintage Ribbon Bookmark


Da jeg var ny læser, fik man bogmærker forærende på børnebiblioteket... vi var en lille indspist læsegruppe der altid hang ud deroppe efter skole, og vi samlede på disse gratis bogmærker... jeg havde en æske fuld af dem... men det har jeg ikke længere. Så hvor er de?

Mine bogmærker i den virkelige verden:




Men ind imellem bliver jeg kreativ, og så sker der ting som det her....




De små satin bånd sidder snart i alt tøj jeg køber, og jeg klipper dem altid af. Før i tiden smed jeg dem bare ud, men nu har jeg fundet et formål til dem. Og jeg bliver ikke lige så trist af at miste et af dem, som hvis jeg mister det her.



Det har min mor lavet til mig af blomsterne fra min æreskrans, fra da jeg blev student, og jeg passer godt på, at det ikke ender på den mørke side af månen.

onsdag den 10. oktober 2012

Guilty Pleasure


-Er det pinligt at kunne lide paranormal fiktion med vampyrer?
-Måske lidt...
-Kan jeg lide paranormal fiktion med vampyrer?
-HELL YEAH!!!!

Hvorfor har vampyrer fået sådan et dårligt ry? Ja, Twilight-serien, med sine teenage problemer og budskabet om, "at hvis du ikke har en kæreste, så kan du lige så godt lægge dig til at dø i en skov", fik os alle til at krumme tæer, men nu er der gået flere år.

Kan vi ikke komme videre, så os der er besatte af paranormal fiktion, vi ikke skal stå og ligne én stor undskyldning i boghandlen? Jeg føler lidt at jeg skal bestille mine vampyr fix på net-shops... og det er jo ikke fordi det er porno vi snakker om... men hvis jeg fortæller at den bog jeg læser handler om vampyrer, så kan jeg bare se folks lille rul med øjnene imens de telepatisk skrige med en hånlig latter; "DU ER EN TWILIGHT FAN!". og det er jeg ikke...

...Tilgengæld er jeg nu blevet stor fan af 'Anita Blake, vampire hunter' serien.



...og nej, den har en ingen lighed med 'Buffy'... så lad vær med at se sådan på mig!

Jeg hentede de første 3 bind i den 18 bind lange serie på biblioteket i lørdags, i tirsdag hentede jeg bind 4 - 6... i dag,, onsdag er jeg næsten færdig med bind 4... jeg er besat.


Jeg læser ikke krimier... men smid et par zombier og en vampyr ind, og så er det åbenbart nok for mig, til at det bliver god litteratur. For 'Anita Blake' er en paranormal krimi serie.

Historierne udspiller sig i byen St. Louis i USA, i et alternativt univers, hvor vampyrerne i bedste 'True Blood' stil er blevet alment kendte, og med dem vareulve, zombier og andre "monstre". Hovedpersonen, Anita Blake, er necromancer, og arbejder for et firma der specialisere sig i at vække zombier, hun er konsulent for politiets paranormale drabsafdeling, hvor de efterforsker drabssager foretaget af "monstre", og så er hun vampyr jæger. Hun er altså ikke den store fan af, at vampyrerne skal have flere rettigheder, men som konsulent for politiet kan hun alligevel ikke sidde overhørig, når flere byens "Master Vampyrer" pludselig bliver fundet myrdet i bind 1. Efterforskningen bringer hende til vampyren Jean-Claude, som straks fatter interesse for hende, men hvor sandt er det at hun ikke er interesseret i ham?

'Anita Blake, Vampire hunter' serien har det hele, en skydeglad og macho lille kvindelig efterforsker, action, dødstrusler, blod, og et indviklet krimi plot som tvinger dig til at blive ved med at vende siderne. Jeg er hooked!

Hver bog har omkring 300 sider, og her halvt igennem bog 4 keder jeg mig ikke endnu.
Anbefaling hermed givet videre, trods den skam jeg føler, hvergang jeg sniger mig ud af biblioteket med et nyt bind.

fredag den 28. september 2012

FAR, har du styr på det?

One man showet 'FAR, har du styr på det' med Anders W. Bertelsen har premiere på Bellevue Teatret i aften, men jeg havde en tante der syntes, at jeg skulle have en billet til forpremieren.
Fotograf: Reimar Juul
Og det er jeg glad for, for det var hylende skægt til seks ud af seks stjerner, og jeg er ikke engang far, og er af naturen blevet forhindret i at blive det...

Enkel scenografi til UG!

For det første var scenografien fantastisk på den simple måde. Den bestod sådanset bare af nogle svævende hvide flader som flyttede rundt bag ham, og nogle gange fik farve og billeder projekteret på sig, og så en trappestige på hjul, som han kunne flytte rundt på. Det fungerede vildt godt, og de udnyttede de få elementer fuldt ud. Selvom det også gik galt en enkelt gang, da trappestigens hjul satte sig fast i en ledning.

Utroligt arbejde med ellers udtømt emne.

'Hjælp, jeg er blevet far' emnet ville jeg ellers sige var blevet brugt, og udvandet, til bevidstløshed, men alligevel forstod Bertelsen at puste nyt liv i det. Jeg græd af grin over hans manger personlige anekdoter, og måske var det hans evner som skuespiller der hev dette fra simpelt stand-up op til faktisk teater.  Det var ikke kun et show til fædre, det var et show som alle med relationer til børn kunne grine med på, og det gjorde vi.


Jeg kan kun anbefale det her show.

tirsdag den 18. september 2012

Jeg kan bare ikke!


Normalt kan jeg ikke lide at være negativ, men jeg er bare så skuffet over denne bog, at nu kommer jeg med et surt opstød.


'Last Night in Twisted River' af John Irving bliver muligvis bedre som bogen skrider frem, jeg ved det ikke. Jeg finder heller aldrig ud af det. Jeg kan nemlig ikke komme over de første 100 side, hvilket er ca halvt igennem kapitel 3, som bare slæber sig afsted, som en sløv regndag der aldrig vil ende. Nu har jeg prøvet tre gange uden held, og nu gider jeg ikke mere.

Farvel 'Last Night in Twisted River'! Der er heldigvis en masse andre mennesker der godt kan lide dig...

mandag den 17. september 2012

Humpty Dumpty som graffiti værn?

Midt på Frederiksberg Allé er der skudt en stor metro byggeplads op i løbet af det sidste år, og den er indhegnet med en grønt væg. Sådan en er sikkert populær at tegne på... og det er måske som et værn imod graffiti, at de har beklædt den med børnelitteratur?









 
 



søndag den 16. september 2012

Portræt af Joss Stirling

Fredag var jeg inde på forlaget Rosinante, for at interviewe forfatteren Joss Stirling, som i disse dage er aktuel på dansk med 'Soulfunders Sky'. Jeg skulle lave et portræt af hende til Kultur For Unge, og hun var da en fantastisk kvinde.

Hun har før skrevet romaner til børn under navnet Julia Golding, og hun skriver også tudor-bøger under navnet Eve Edwards. For ikke at forvirre læserne, valgte hun at bruge et andet navn, Joss Stirling, når hun skriver paranormale-romances til teenagere. Ret smart, for man ville nok blive lidt skuffet, hvis man gik efter en paranormal-romance, og man fik fat i en bog til børn.


Venstre: Dulcinea aka. Camilla, højre: Joss Stirling med hendes bog 'Soulfinder Sky'.
Lørdag brugte jeg så på at høre og genhøre mine 42 minutters interview, og få det ned på skriftlig form. Wow den slags tager lang tid...

Du kan læse og høre interviewet her.

Hvis du vil læse anmeldelsen af bogen, har Peter fra Kultur For Unge skrevet en, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Anmeldelsen kan du læse her.

Og så lige lidt signatur blær til sidst...

Elsker når mine bøger er signerede.

fredag den 14. september 2012

'Soulfinders Sky' udkommer i dag på dansk!

...og derfor er forfatteren Joss Stirling i Danmark, og jeg er blevet bedt om at interviewe hende for 'Kultur for unge'.


Heldigvis kunne jeg virkelig godt lide bogen. Der var en der havde sagt, at den var inspireret af twilight, men det synes jeg er synd at stemple den med, for den er langt bedre.

Joss stirling kommer også til fantasy messen på Herlufholm i weekenden, så hvis man skal der forbi, er der også en chance for at møde hende der... men jeg skal interviewe hende her i København, for jeg har desværre ikke tid til at tage til sydsjælland i denne weekend.

Ønsk mig held og lykke!?! Det er mit første interview, så jeg er lidt nervøs...

søndag den 9. september 2012

Skammerens datter som film?

Pt kan du se Lene Kaaberbøl's bog 'Skammerens Datter' som musical på Østre GasværkTeater


Kultur for unge har været inde og anmelde den... læs her.

...men nu bliver den også snart til en film!

Anders Thomas Jensen skal skrive manuset, og da det også var ham der stod bag maniskriptet til 'Hævnen' af Susanne Bier, lyder det jo lovende. Jeg Glæder mig i hvert fald!

Ja, og så vil jeg også godt lige lægge et godt ord ind for hele 'Skammer serien', som Kaaberbøl har skrevet virkelig godt! Den er værd at læse.

onsdag den 5. september 2012

Post apokalypse... er en meget trist tanke

Så 'The Road' af Cormac McCarthy, eller 'Vejen' som den hedder på dansk, blev læst færdig i weekenden, og så har jeg ellers fordøjet på den lige siden.


Resumé

Den handler, om en far og hans søn der vandre igennem USA, efter at jorden er gået under. Man ved ikke hvad der er sket, kun at luften er fyldt med aske, træerne og dyrene er døde, og solen har været bag skyerne i flere år. Det er en grå, gold og øde verden, hvor de eneste de møder er uciviliserede "mennesker", der ikke går af vejen for at æde hinanden for at overleve. Deres eneste håb er at tage syd på, hvor der måske er varmere og mulighed for at opbygge et nyt liv.

Sproget var meget let, og sætningerne korte. Det var som om teksten ikke ville spilde unødvendig tid på ligegyldigheder, men sikre sig at vi fik de vigtigste beskrivelser. Det gav også teksten en trist og nærmest åndeløs rytme.
De nøgne beskrivelser gav en følelse af meningsløs overlevelse... hvis man kan sige det.

For man ville gerne have, at faren og sønnen overlevede... men det virkede også så meningsløst at overleve i den verden.

Side 111

  • "They walked through the streets wrapped in the filthy blankets. He held the Pistol at his waist and held the boy by the hand. At the farther edge of the town they came upon a solitary house in a field and they crossed and entered and walked through the rooms. They came upon themselves in a mirror and he almost raised the pistol. It's us, Papa, the boy wispered. It's us."

Jeg græd... meget.

Det var trist at læse den. På side 44 var der en scene, hvor faren efterlader indholdet af sin pung på vejen, hans identitet, og jeg begyndte bare at græde. Hver gang de ankom til et nyt forladt hjem som var blevet tømt og ødelagt, begyndte jeg at hulke. Under beskrivelser af hvordan de andre mennesker spiser hinanden, var mine øjne opspilet i rædsel.

Men den var virkelig god!

Det var en "page turner", for jeg turde ikke andet end at blive ved med at læse. Jeg ville vide om de fandt en mening med livet? Og om de fandt et nyt sted at eksistere i fred? Den var alt det som en katastrofe bog skal være, uhyggelig, trist og tankevækkende.

Den var en perfekt katastrofe bog! og hvis du som jeg er glad for bøger som 'Puls' og 'Knogler' af Stephen King, så vil 'The Road' helt klart også være noget for dig.

Ellers kan du starte med at se filmen.

Faren bliver spillet af Viggo Mortensen, og den er virkelig god, men også ret uhyggelig...

søndag den 2. september 2012

Teaser til 'The Road'.

Jeg læser 'The Road' af Cormac McCarthy til studiet...



...og jeg har grædt side s 44.

Den handler, om en mand og hans søn der vandre igennem USA post apocalyps.

Her er en lille teaser, før jeg anmelder den senere.

fra side 154:

"When he woke the fire had burned down and it was very cold. The boy was sitting up wrapped in his blanket.
 What is it?
 Nothing. I had a bad dream.
 Are you okay?
 No.
 He put his arms around him and held him. It's okay, he said.
 I was crying. But you didnt wake up.
 I'm sorry. I was just so tired.
 I meant in the dream."

The tears! Jeg hulker... højlydt....

onsdag den 29. august 2012

Er det en benvarmer i dit hår, eller er du bare glad for at se mig?

Jeg har længe gået og kigget misundeligt, på alle de skønne donut-hår-knolde der pryder de andre tøsers baghoveder for tiden, men glemmer konsekvent, at tage en donut-hårring med når jeg handler.



Her til morgen sad der så alligevel en stor smuk donut-hår-knold på mit hoved.



Hvordan?

Jeg rullede en benvarmer sammen, og brugte den.

mandag den 27. august 2012

Madpakketid!

Jeg er, som så mange andre, startet i skole nu, og det medføre jo det daglige valg, om man vil bruge en formue på kantinemad, eller om man vil imponere de medstuderende med lækre madpakker.

Jeg valgte det sidste i denne uge...

Pizzapakker



Pizzadej:
2,5 dl Vand
25 g gær
0,5 dl olie
1 tsk salt
500 g mel (erstat evt. noget af melet med fuldkornsmel, jeg brugte ca 100-200 g)

Opløs gæren i vandet, tilsæt olie og salt, og tilsæt melet lidt af gangen, imens du ælter til dejen er smidig, men stadig lidt klistret.

lad dejen hæve i en time.

Fyld:
4 æg
salt, peber, timian.
revet gulerod
fintskåret løg
tomatpuré
1 kugle mozzarella revet i stykker med hænderne. (Tror jeg vil prøve med rød cheddar)
evt. røgede muslinger (jeg havde en rest, okay)

Tænd ovnen på 190C.

Del dejen i 6 klumper, og rul dem ud som ville du lave 6 minipizzaer.

Smør lidt tomatpuré ud på midten af hver, og læg lidt revet gulerod, løg, mozzarella, og evt 3-4 røgede muslinger i en bunke på midten af hver.

Bøj kanterne af dejen op, så der dannes en skål om fyldet, og tryk kanten let sammen nogle steder, så skålen ikke går op.

Sæt "Pizzaskålene" på en bageplade.

Bland æg, salt, peber og timian sammen og held lidt ud over fyldet i hver "Pizzaskål".

Bag i ca. 20 min. og lad dem køle før du pakke dem ned i madpakkerne.

Enjoy!

Selvfølgelig kan man selv bestemme, hvilket fyld man vil bruge. Jeg brugte rester fra aftensmaden.

Og til sidst!

Tak til Emily Salomon for inspirationen! Jeg elsker hendes blog!

søndag den 26. august 2012

Mens vi venter på næste ferie...

Sommerferien er kun lige slut, men jeg føler ikke, at det har været rigtig ferie. Jeg har nemlig ikke været rigtigt ude at rejse... Jo, jeg var en weekendtur i Malmø... men det tæller bare ikke rigtigt, selvom vi boede  på et lækkert hotel, og fik shoppet en masse.

Som studerende kan jeg ikke tage ferie på underlige tidspunkter, så nu må jeg pænt vente på næste skoleferie, til at komme ud at rejse. I mellemtiden , må jeg drømme mig udenlands med rejsebøger, og den sidst læste var 'Jorden rundt i 44 dage' af Palle Huld.



Den blev genudgivet i starten af måneden i anledning af 100 året fra Hulds fødsel, og det er jeg glad for, for den er virkelig livs inspirerende.

Rygtet går at Palle Huld var inspiration til Hergé's person Tintin, som begyndte at udkomme kort efter at 'Jorden rundt i 44 dage' udkom på fransk i 1928, og når man læser bogen kan man godt se lighederne.

Vil du vide mere kan du læse min anmelding på Kultur for Unge... klik => HER!!!

tirsdag den 21. august 2012

Svaret er 42!

Jeg er en ret stor fan af Douglas Adams' 'The Hitchhikers Guide To the Galaxy', både Bogen og filmen... ikke så meget tv-serien fra 1981... eller radioprogrammet som startede det hele... Men mere filmen fra 2005 og bog 1 i bog-serien.


Det er svært at sætte en finger på, hvad det er der fanger så mange mennesker, og derved giver dette fiktive  univers kult status.

Historien er at jordbeboeren Arthur Dent, bliver reddet af rummanden Ford Prefect, sekunder før jordens destruktion, til fordel for en intergalaktisk motorvej. Ford Prefect er forsker til rejse- guide-bogen, 'The Hitchhikers Guide To the Galaxy', og han tager Arthur med ud som intergalaktisk hitchhiker.

Måske er det den ultimativ fjollede tilgang til 'post apokalypse idéen. Måske er det de geniale og uforudsigelige svar Adams giver på, om hvad der ud over os eksistere i galaksen Måske er det bare idéen om, at et håndklæde er det vigtigste redskab for en intergalaktisk hitchhiker.

Det der fik mig indfanget i starten, var den maniodepressive robot Marvin, som vores allesammens yndlings eliksir professor, Alan Rickman, lægger stemme til i filmen.


Både filmen og bogen er hylende morsomme, men begge kræver at man koncentrere sig, ellers mister man helt tråden.

Og nu en forklaring på overskriften:



Bog 1 og filmen, som er lavet over bog 1, er super gode, og jeg synes at du burde  læse/se dem, hvis er bare en smule intereseret i paranomale eller sifi universer, men de andre 4 bøger er for langt ude, og noget litterert rod, efter min menig, så dem vil jeg ikke anbefale.

torsdag den 16. august 2012

Kagedage - the hummingbird bakery

I lørdags havde jeg en lille fest, med at anmelde den super lækre kagebog 'Kagedage - the hummingbird bakery' til Kultur for unge.

Læs artiklen her.

onsdag den 15. august 2012

The-Master-of-the-Puf gør det igen.

Jeg gik i 1.g, da en gammel veninde begyndte at sætte alle til at læse 'Paper Towns' af John Green. Først var jeg ikke så hooked... konceptet lød barnligt, og desuden skulle den bestilles fra USA, så det gad jeg ikke.

...men så fik hun vores fælles veninde til at læse den.... og de snakkede ikke om andet! Hvad var så fedt ved den bog!?!

Så jeg var på britiske Play.com, som sender bøger gratis til danmark, i håbet om at de måske havde fået den... men her kunne jeg kun få hans bog 'Looking For Alaska'... så jeg købte den... læste den... og elskede den!

I mellemtiden var 'Paper Towns' udkommet fra Bloomsbury's britiske afdeling, så nu kunne denne også fås på play.com, og jeg kunne næsten ikke vente på at den kom til mig med posten. Og den var lige så storartet som min veninde havde lovet mig.

Så hun nævnte at John Green havde en Vlog med sin bror Hank, og at den var lige så god som bøgerne.

Her er en info video:


3 maj 2012 udgav John Green så 'The Fault in Our Stars' til minde om vloggeren Esther Earl, som døde af kraft. Lær mere om Esther her.

'Esther' betyder 'stjerne' og deraf tiltlen.


'The Fault in Our Stars' er en rørende fortælling om den kloge og humoristiske pige Hazel Grace, som har levet med kraft i lungerne siden hun var 13 år. Langsomt har den overtaget hendes liv, til hun nu ikke går i skole længere, og egentlig bare venter på at dø, selvom hun kun er 16 år gammel.
Men så en dag til terapigruppe, er den hotte, tidligere kraft ramte, Augustus med, og pludselig har hun en grund til at blive ved med at leve. For Augustus er ikke bare hot, han er også sød, smart og fortabt i kærlighed til hende, men kan man tillade sig at få en kæreste når man har en dødbringende og  uhelbredelig sygdom?

Jeg kunne næsten ikke ta det. Hele historien var dømt til at være en tragedie, og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at det var lidt af en tåreperser, men så var den også bare så meget mere! Det der er så skønt ved at læse bøger af John Green, er nemlig at han antager at læseren er et intelligent væsen, og det skinner virkelig igennem.

Alle personer har en super lækker retorik, og der ligger altid et vittigt comeback klar på deres fiktive tunger. Dette gjorde værket til noget så sjældent som en livsbekræftende og humoristisk tragedie.

Jeg grinede, jeg græd, og jeg elskede det... Den er ekstraordinært god!

28 September 2012 udkommer den på dansk under titlen 'En flænge i himlen', hvilket jeg er lidt ked af, da den jo burde hedde noget med stjerner af hensyn til Esther... Men sådan er det.

tirsdag den 14. august 2012

Flugten fra Klosteret

Så er jeg på Kultur for unge igen!

Denne gang med 2eren af 'Dværgen fra Normandiet'


Du kan læse min anmeldelse her.

mandag den 13. august 2012

Køleskabs poesi om de dyre bøger...


Jeg var en tur hos Busck i dag, og må igen stille mig selv spørgsmålet:

Hvorfor kan man ikke bare købe den bog man kom efter, og så gå igen?

På vanlig vis kom jeg nemlig ud, med flere bøger end jeg havde penge til, og måtte endda lade en stå i butikken... hvilket næsten bragte mig til tåre... så den fik lige et digt på køleskabet ^_^



Faktisk var det 'The Wind-Up Bird Chronicle' jeg skulle have, men så var der jo også lige de andre... og Jeg kunne bare ikke gå fra dem! Der er ikke engang plads til dem i mine reoler!

Hvorfor er det at man bare køber ukontrolerede mængder af bøger?

Jeg skal have sat nogle flere bøger i kælderen -_-' stakkels bøger. 


fredag den 10. august 2012

The rape of Pamela!!!

Det var alt jeg havde i tankerne da jeg satte mig med 'Pamela or Virtue Rewarded' af Samuel Richardson for et par år siden.

Det var med ordene "The rape of Pamala" jeg fik bogen præsenteret, og de ord havde af en eller anden grund en enormt dragende effekt på mig. For helt ærligt, en bog skrevet i starten af 1700'tallet, om en 15årig tjenestepige der prøver at beskytte sin kyskhed, men så bliver voldtaget af sin arbejdsgiver og gifter sig med ham... og er glad for det? Min juvenile 19årige hjerne tænkte: Det måtte da være en super god bog!

Så, jeg læste... og læste... og læste... og ventede i en uendelighed på den s**** voldtægt... og så kom den endelig... og efterlod mig med en følelse af.

"Var det det!?!"

Der var ingen husmorporno at finde her... faktisk befamlede han hende bare... ja, imens hun blev holdt nede af husholdersken, og det var da voldsomt og ubehageligt nok at læse, men... Det var da ikke en voldtægt!?!

Og det var ikke fordi bogen lige sprang den detaljerede sexscene over... for det ville jeg have haft det ret godt med, men der var ingen sex!
Så det måtte jeg lige tænke lidt over i et par dage.... jeg var dybt skuffet... jeg følte mig snydt og bedraget... ja faktisk ligefrem bondefanget! Så jeg gik tilbage til anbefaleren, og han grinede af mig
-_-'

"Det var en psykisk voldtægt! Læs den igen!"

Og det gjorde jeg så... alle 516 siders brevroman blev genlæst... og da jeg nu ikke sad på pinde og ventede i spænding på en pornografisk voldtægtsscene, ja, så var den faktisk ret spændene... og dyb...

Faktisk handlede bogen om en 15 årig tjenestepige, der er kommet i huset hos en rig gammel dame, og er blevet hendes yndling. Men hendes frue dør og sønnen Mr B. flytter ind og overtager hus og tjenestefolk. Han bliver hurtigt besnæret af den smukke unge Pamela, som var så tæt med hans mor, og nu starter en kamp for hende, om at redde sin kyskhed fra Mr B. som er i sine følelsers vold.

Hele bogen er skrevet som var det Pamelas egne breve til hendes forældre vi læser, og til tider var disse teenage breve faktisk direkte humoristiske, ikke fordi hun prøvede at være det, men fordi jeg fandt hendes breve så påtagede, at det var komisk og realistisk for en 15årig.

Pludselig forstod jeg vendingen "The rape of Pamela"... og hendes handlinger i bog 2 gav nu meget bedre mening.

Nu er jeg stor fan. Jeg er også blevet ældre, og set i en større sammenhæng er det virkelig en fantastisk bog, og at den skabte så stor furor da den udkom, er vel også et lille klap på skulderen til Richardson, for det betyder at den gjorde en forskel i mange andres liv også.

Den var ikke let at læse på engelsk på grund af sproget, men jeg synes at den er det værd. Jeg vil i hvert fald godt anbefale den til de mere modne læsere, der ikke, som jeg gjorde første gang, sidder og venter på voldtægten... for så er den lidt en skuffelse.

Sidste år var der så en der fortalte mig at det normalt var Samuel Richardson's andet værk Clarissa, hvor om man snakkede om "The rape of Clarissa".... men jeg har ikke haft tid til at læse den endnu og sammenholde.... Men det skal nok ske en dag.

mandag den 6. august 2012

Dansk, 15 år og jorden rundt på 44 dage.


Som så mange andre her i verden, har jeg også som barn været nærmest besat af Tintin serien, og derfor syndes jeg at det var ekstra cool, da Politiken skrev forleden, at Hergé, som skrev Tintin, måske var inspireret af en dansk dreng, som Politiken i året 1928 sendte jorden rundt i anledning af Jules Vernes 100 års jubilæum. Målet var at slå Jules Vernes Jorden rundt på firs dage rekord, og det gjorde de.

Læs artiklen her.
På billedet her over ser du danske Palle Huld i Peking (billedet er fra Politikens arkiv), og d. 2. august 2012 blev hans rejsedagbog udgivet.


Bogen hedder: Jorden rundt i 44 dage, og jeg må bare læse den!


torsdag den 2. august 2012

Om klappegeder, klatretårne og en upassende bog i dette børneferieindlæg...

Wow! Jeg troede at jeg ville have meget tid her i ferien nu hvor jeg ikke skal rejse... men virkeligheden er at jeg stresser mere rundt end til daglig.

Jeg var bl.a. i Knuttenborg safaripark i går, og klappe et par geder med min bror.. som nu gerne vil have en der hjemme.

Så trillede vi rundt i tigerburet, og spottede et par tigere (efter at have siddet i bilkø i en time for at komme hen til buret... hvilket var nogle overraskende hyggelige timer).


Og jeg klatrede på parkens awesome legeplads med min lillesøster...

...hvilket er bare en af de mange fordele ved at have små søskende.... at jeg ikke skal vente på at få mine egne børn jeg kan følge efter for at få lov at komme op i klatretårnet altså... Btw var det klatretårn fyldt med fædre der havde lokket deres børn med derop!




I morgen tager jeg på en lille weekendtur til Malmø, men nu vil jeg...


(trommevirvel tak?)


....fortsætte med top 10 listen!!!



Ekstremt højt og utrolig tæt på af Jonathan Safran Foer, er en meget rørende fortælling om Oskar på 9 år, der har mistet sin far under 9/11. Et år senere er hans mor kommet videre og er nu sammen med Ron, og Oskar føler sig alene med sin sorg og er begyndt at gøre skade på sig selv.  I sin jagt på en sidste rest af sin far, hænger han ud i faderens klædeskab, og her finder han en nøgle i en konvolut med navnet Black. Nu starter eftersøgningen på nøglens hemmelighed, og langsomt trækkes Oskar tilbage til den fatasifulde dreng han var før 9/11, i takt med at han møder flere og flere folk i New York med navnet Black som han håber vil kunne give ham nogle svar.

Det er en meget speciel oplevelse at læse Ekstremt højt og utroligt tæt på. Den filosofiske tilgang til emnet om at miste nogen ved et terror angreb, kommer især til udtryk ved den meget grafisk anderledes tilgang til bogen som medie. Det er Oscar selv der er fortælleren, og spredt igennem bogen finder man både billeder han har taget og håndtegnede rettelser i teksten, hvilket bare har en virkelig stor effekt på det forhold man opbygger til Oscar.

Det er klart en af mine yndlings bøger, og måske kunne det også blive din?