fredag den 28. september 2012

FAR, har du styr på det?

One man showet 'FAR, har du styr på det' med Anders W. Bertelsen har premiere på Bellevue Teatret i aften, men jeg havde en tante der syntes, at jeg skulle have en billet til forpremieren.
Fotograf: Reimar Juul
Og det er jeg glad for, for det var hylende skægt til seks ud af seks stjerner, og jeg er ikke engang far, og er af naturen blevet forhindret i at blive det...

Enkel scenografi til UG!

For det første var scenografien fantastisk på den simple måde. Den bestod sådanset bare af nogle svævende hvide flader som flyttede rundt bag ham, og nogle gange fik farve og billeder projekteret på sig, og så en trappestige på hjul, som han kunne flytte rundt på. Det fungerede vildt godt, og de udnyttede de få elementer fuldt ud. Selvom det også gik galt en enkelt gang, da trappestigens hjul satte sig fast i en ledning.

Utroligt arbejde med ellers udtømt emne.

'Hjælp, jeg er blevet far' emnet ville jeg ellers sige var blevet brugt, og udvandet, til bevidstløshed, men alligevel forstod Bertelsen at puste nyt liv i det. Jeg græd af grin over hans manger personlige anekdoter, og måske var det hans evner som skuespiller der hev dette fra simpelt stand-up op til faktisk teater.  Det var ikke kun et show til fædre, det var et show som alle med relationer til børn kunne grine med på, og det gjorde vi.


Jeg kan kun anbefale det her show.

tirsdag den 18. september 2012

Jeg kan bare ikke!


Normalt kan jeg ikke lide at være negativ, men jeg er bare så skuffet over denne bog, at nu kommer jeg med et surt opstød.


'Last Night in Twisted River' af John Irving bliver muligvis bedre som bogen skrider frem, jeg ved det ikke. Jeg finder heller aldrig ud af det. Jeg kan nemlig ikke komme over de første 100 side, hvilket er ca halvt igennem kapitel 3, som bare slæber sig afsted, som en sløv regndag der aldrig vil ende. Nu har jeg prøvet tre gange uden held, og nu gider jeg ikke mere.

Farvel 'Last Night in Twisted River'! Der er heldigvis en masse andre mennesker der godt kan lide dig...

mandag den 17. september 2012

Humpty Dumpty som graffiti værn?

Midt på Frederiksberg Allé er der skudt en stor metro byggeplads op i løbet af det sidste år, og den er indhegnet med en grønt væg. Sådan en er sikkert populær at tegne på... og det er måske som et værn imod graffiti, at de har beklædt den med børnelitteratur?









 
 



søndag den 16. september 2012

Portræt af Joss Stirling

Fredag var jeg inde på forlaget Rosinante, for at interviewe forfatteren Joss Stirling, som i disse dage er aktuel på dansk med 'Soulfunders Sky'. Jeg skulle lave et portræt af hende til Kultur For Unge, og hun var da en fantastisk kvinde.

Hun har før skrevet romaner til børn under navnet Julia Golding, og hun skriver også tudor-bøger under navnet Eve Edwards. For ikke at forvirre læserne, valgte hun at bruge et andet navn, Joss Stirling, når hun skriver paranormale-romances til teenagere. Ret smart, for man ville nok blive lidt skuffet, hvis man gik efter en paranormal-romance, og man fik fat i en bog til børn.


Venstre: Dulcinea aka. Camilla, højre: Joss Stirling med hendes bog 'Soulfinder Sky'.
Lørdag brugte jeg så på at høre og genhøre mine 42 minutters interview, og få det ned på skriftlig form. Wow den slags tager lang tid...

Du kan læse og høre interviewet her.

Hvis du vil læse anmeldelsen af bogen, har Peter fra Kultur For Unge skrevet en, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Anmeldelsen kan du læse her.

Og så lige lidt signatur blær til sidst...

Elsker når mine bøger er signerede.

fredag den 14. september 2012

'Soulfinders Sky' udkommer i dag på dansk!

...og derfor er forfatteren Joss Stirling i Danmark, og jeg er blevet bedt om at interviewe hende for 'Kultur for unge'.


Heldigvis kunne jeg virkelig godt lide bogen. Der var en der havde sagt, at den var inspireret af twilight, men det synes jeg er synd at stemple den med, for den er langt bedre.

Joss stirling kommer også til fantasy messen på Herlufholm i weekenden, så hvis man skal der forbi, er der også en chance for at møde hende der... men jeg skal interviewe hende her i København, for jeg har desværre ikke tid til at tage til sydsjælland i denne weekend.

Ønsk mig held og lykke!?! Det er mit første interview, så jeg er lidt nervøs...

søndag den 9. september 2012

Skammerens datter som film?

Pt kan du se Lene Kaaberbøl's bog 'Skammerens Datter' som musical på Østre GasværkTeater


Kultur for unge har været inde og anmelde den... læs her.

...men nu bliver den også snart til en film!

Anders Thomas Jensen skal skrive manuset, og da det også var ham der stod bag maniskriptet til 'Hævnen' af Susanne Bier, lyder det jo lovende. Jeg Glæder mig i hvert fald!

Ja, og så vil jeg også godt lige lægge et godt ord ind for hele 'Skammer serien', som Kaaberbøl har skrevet virkelig godt! Den er værd at læse.

onsdag den 5. september 2012

Post apokalypse... er en meget trist tanke

Så 'The Road' af Cormac McCarthy, eller 'Vejen' som den hedder på dansk, blev læst færdig i weekenden, og så har jeg ellers fordøjet på den lige siden.


Resumé

Den handler, om en far og hans søn der vandre igennem USA, efter at jorden er gået under. Man ved ikke hvad der er sket, kun at luften er fyldt med aske, træerne og dyrene er døde, og solen har været bag skyerne i flere år. Det er en grå, gold og øde verden, hvor de eneste de møder er uciviliserede "mennesker", der ikke går af vejen for at æde hinanden for at overleve. Deres eneste håb er at tage syd på, hvor der måske er varmere og mulighed for at opbygge et nyt liv.

Sproget var meget let, og sætningerne korte. Det var som om teksten ikke ville spilde unødvendig tid på ligegyldigheder, men sikre sig at vi fik de vigtigste beskrivelser. Det gav også teksten en trist og nærmest åndeløs rytme.
De nøgne beskrivelser gav en følelse af meningsløs overlevelse... hvis man kan sige det.

For man ville gerne have, at faren og sønnen overlevede... men det virkede også så meningsløst at overleve i den verden.

Side 111

  • "They walked through the streets wrapped in the filthy blankets. He held the Pistol at his waist and held the boy by the hand. At the farther edge of the town they came upon a solitary house in a field and they crossed and entered and walked through the rooms. They came upon themselves in a mirror and he almost raised the pistol. It's us, Papa, the boy wispered. It's us."

Jeg græd... meget.

Det var trist at læse den. På side 44 var der en scene, hvor faren efterlader indholdet af sin pung på vejen, hans identitet, og jeg begyndte bare at græde. Hver gang de ankom til et nyt forladt hjem som var blevet tømt og ødelagt, begyndte jeg at hulke. Under beskrivelser af hvordan de andre mennesker spiser hinanden, var mine øjne opspilet i rædsel.

Men den var virkelig god!

Det var en "page turner", for jeg turde ikke andet end at blive ved med at læse. Jeg ville vide om de fandt en mening med livet? Og om de fandt et nyt sted at eksistere i fred? Den var alt det som en katastrofe bog skal være, uhyggelig, trist og tankevækkende.

Den var en perfekt katastrofe bog! og hvis du som jeg er glad for bøger som 'Puls' og 'Knogler' af Stephen King, så vil 'The Road' helt klart også være noget for dig.

Ellers kan du starte med at se filmen.

Faren bliver spillet af Viggo Mortensen, og den er virkelig god, men også ret uhyggelig...

søndag den 2. september 2012

Teaser til 'The Road'.

Jeg læser 'The Road' af Cormac McCarthy til studiet...



...og jeg har grædt side s 44.

Den handler, om en mand og hans søn der vandre igennem USA post apocalyps.

Her er en lille teaser, før jeg anmelder den senere.

fra side 154:

"When he woke the fire had burned down and it was very cold. The boy was sitting up wrapped in his blanket.
 What is it?
 Nothing. I had a bad dream.
 Are you okay?
 No.
 He put his arms around him and held him. It's okay, he said.
 I was crying. But you didnt wake up.
 I'm sorry. I was just so tired.
 I meant in the dream."

The tears! Jeg hulker... højlydt....